Skab et lækkert venteværelse

pexels curtis adams 5008386 840x385 - Skab et lækkert venteværelse

Et dødkedeligt venteværelse er ikke kun, noget man kan finde hos lægen. Hos mange virksomheder som autoforhandlere og advokatkontorer – steder hvor der kan forekomme meget papirarbejde – bliver kunder ofte nødsaget til at vente.

 

Og at vente er noget af det værste, vi mennesker kender til. Det kan derfor også give din virksomhed dårligt ry, hvis dine kunder fortæller om, hvor kedeligt det var hos dig. Det er nemlig med til at skabe et helhedsbillede.

 

Til gengæld kræver det meget lidt at skabe et venteværelse, hvor dine kunder kan føle sig godt tilpas, mens du får styr på det nødvendige papirarbejde.

 

Forplejning

Måske har du siddet og optaget din kunde i mange timer. Nu er din kunde overladt til sig selv i venteværelset og kan endelig mærke efter, hvordan han egentlig har det.

 

Her er det guld værd for din virksomhed at kunne byde kunden på lidt forplejning. Du er selvfølgelig ikke selv til stede, og servicen skal derfor klares af maskiner. Men mere behøver kunden ikke.

 

Ofte er en kop kaffe eller lidt koldt vand nok til at gøre ham glad. Få derfor installeret en kaffeautomat og en vandkøler. Vandkølere til gulvet koster ikke det store og er nemme at stille op.

 

Komfort

Når kunden har fået en kop koldt vand i hånden, vil han med garanti gerne sidde og hvile benene lidt.

 

Her skal du sørge for, at der er opstillet en god polstret stol eller sofa, han kan sidde og puste ud i.

 

Kunden vil også forvente, at der er noget læsestof, han kan slå tiden ihjel med. Magasiner er at foretrække, da man hurtigt kan bladre sig igennem og finde en interessant historie. Sørg for Guds skyld for, at der ligger denne måned magasin, og ikke et, der blev udgivet fire måneder tidligere.