Blazeren er et must-have for alle mænd

benjamin rascoe jXzyR6tgd18 unsplash 840x385 - Blazeren er et must-have for alle mænd

En blazer er yderst anvendelig, da den kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Det er gået op for mange mænd allerede, men har du fået øjnene op for blazerens herlige anvendelsesmuligheder? Når først du har fået en blazer ind i din garderobe, vil den ikke få lov til at hænge der i ret lang tid af gangen.

Men hvad er en blazer så?

En blazer er en jakke, hvor der ikke medfølger bukser i samme stof. Du kan derfor bære den sammen med et par chinos, et par jeans eller et par finere bukser. Det giver dig masser af muligheder for at bruge din blazer til forskellige begivenheder og lejligheder.

Hvad er forskellen på en habitjakke og en blazer?

En habitjakke er en del af et sæt, der består af en overdel (habitjakken) og en underdel (de matchende bukser). Som nævnt er der ingen underdel, altså bukser, med til en blazer.

Vælger du en habitjakke, er der bukser med, som er fremstillet i den samme metervare som jakken. Det er derfor et samlet look, du køber, når du investerer i en habit. Det gør, at der er større begrænsninger i forhold til udtrykket. Der er ikke de store muligheder, når en habit skal kombineres med andet tøj, hvor blazeren har et hav af muligheder.

Hvor habitten som regel har et mere klassisk og formelt udtryk, kan du med en blazer få lige præcis det udtryk frem, du ønsker. En habit bruges typisk kun ved meget store og fine arrangementer, hvor du kan bruge blazeren både til hverdag, en bytur og til eksempelvis en konfirmation.