Bliv god til at præsentere med den rette præsentationsteknik

product school DL yyYDDNX4 unsplash 840x385 - Bliv god til at præsentere med den rette præsentationsteknik

Har du nogensinde udtalt et ord forkert eller glemt, hvad du skulle sige til en præsentation? Løber det koldt ned ad din ryg, når du tænker på din næste præsentation på arbejdet? Den gode nyhed er, at præsentation er en færdighed og en teknik, der kan læres.

Sæt et mål

Hvad er dit mål for præsentationen? Har du brug for at underholde, informere, overtale, motivere eller inspirere? Når du kender dit mål, vil det blive nemmere at forberede, hvad du har brug for at sige, og hvordan du ønsker at sige det.

Kend din målgruppe

Det er vigtigt, at du også overvejer din målgruppe. Hvem er de? Hvad vil de have? Hvad forventer de af dig? Ønsker du at opfylde deres forventninger eller overraske dem eller begge dele? Når du kender dit publikum, får du empati for dem og kan lettere relatere til dem. Du kan lave en præsentation, der bruger sprog, de forstår, og som appellerer til deres interesser.

Øv, øv, øv

Du behøver ikke at kunne din præsentation udenad. Øv ved at lave stikord og fortsæt indtil, du føler dig tryg ved, hvordan du ønsker at præsentere dit materiale. Stå og bevæg dig rundt ligesom du vil gøre, når du leverer præsentationen.

Tag på et kursus

Har du brug for hjælp udefra, er det værd at overveje et kursus om præsentationsteknik. Her kan du lære, hvordan du brænder igennem med dine ord og dit budskab, fanger og engagerer dit publikum samt indtager scenen med gennemslagskraft.